I ugens løb har vi arbejdet med, hvordan vores institution skal se ud. Vi tegnede i samarbejde på et whiteboard en grov skitse af, hvordan vi vil have, at bygningen skal se ud. Vi er meget optaget af rum og lys, og at hele institutionen bliver indrettet sådan, at alle rum inspirerer, og byder op til leg. Det kunne eksempelvis være rum malet i én vild farve, og med huller i væggene, eller såkaldte "peepholes", så man kan kigge ind i rummet ved siden af. Hinkeruder på gulvene i gangene, piktogramvægge eller fleksible møbler der kan skabe små rum i rummet. Institutionen skal også være bæredygtig, og vi vil derfor have solceller på taget, de steder hvor det er muligt. Derudover skal vandhaner være berøringsfrie, belysning med bevægelsessensore, gulvvarme, så lidt madspild som muligt, affaldssortering, kompost, økologi etc. Vi har også snakket om, hvordan vores kostpolitik skal se ud. På grund af, at der kun vil være tosprogede børn, vil størstedelen af dem ...
Efter en festlig aften, hvor vi arbejdede på gruppefælleskabet, mødte vi ind på VIA kl.7 til en god omgang morgenmad og endnu en omgang omkring vores vision/mission. Først fandt vi frem til vores værdier, som alt skal være bygget op omkring: - Glade børn - Leg - Fællesskab - Kultur - Bæredygtighed Efterfølgende kom vi frem til følgende: Vision: Vi vil give vores børn stjernestunder og tætte relationer, der skal fylde dem op med næstekærlighed, selvværd og livsduelighed. Mission: Vores mission er at skabe en institution med bæredygtige rammer, hvor fokus på små sejre i hverdagen skal være med til at styrke børnenes selvværd, sociale kompetencer og derved deres trivsel. Ved at fokusere på barnets ressourcer igennem leg, nærvær og anerkendelse, danner vi grundlag for sproglig udvikling og skole parathed. Skrevet ind af S'netten