Panthera-Uncia

Efter en snak med vores vejleder og flere overvejelse omkring dette, er vi kommet frem til følgende: Vision: Lige muligheder for alle børn Mission: Vores mission er at skabe glade, robuste og rummelige børn, der er klædt på til fremtidens udfordringer. Vi ønsker at den primære dannelse skal forgå igennem leg, nærvær og anerkendelse.

D. 24/4 - 2019 blev beslutningernes-dag og jeg vil her i opslaget gennemgå nogle af de valg vi har taget i forhold til vores daginstitution. Navn: Mælkevejen Vi har valgt at gå med navnet Mælkevejen og i den forbindelse finder vi det naturligt at give stuerne "planet-navne". Vi finder "Mælkevejen" et godt navn, da vi ser det som et neutralt navn, der umiddelbart ikke kobles til hverken køn, etnicitet eller social stand. Derudover finder vi det charmerende, at fra et galaktisk perspektiv er vi alle på jorden ens. Et perspektiv der går godt i hånd med vores mission/vision. Herunder vil man kunne se de valgte navne, samt en cirka fordeling af børn og pædagoger. Vuggestuer: - Venus (13 børn, 4 voksne) - Mars (14 børn, 4 voksne) Børnehavestuer: - Neptun (13 børn, 2 voksne) - Jupiter (13 børn, 2 voksne) - Saturn (14 børn, 3 voksne) Kost Ligeledes har vi taget en beslutning om at vi vil have kostordning i vores in...

Æstetik Æstetik er en sværd ting at få et greb om da det ikke rigtig er definerbart. Ifølge FN konventionen dukker udtrykket ”æstetik” op i sammenhæng med børns ret til ytringsfrihed, og retten til kulturel og kunstnerisk frihed. I den danske lovgivning for daginstitutioner dukker æstetik op i sammenhæng med leg, hvilket skal fremme fysisk og psykisk læring. Æstetik er dog oftest set som forskellige kunstneriske udfoldelser. At omdanne en ting, til en anden. Et stykke papir til en tegning, et stykke træ til et sværd eller noget ler til et askebæger. Et æstetisk værk der kan give værdi, er dog ikke nødvendigvis noget man selv har lavet, der kan være stor æstetisk værdi i noget, nogen har lavet til en. Det vi har lært der gjorde mest indtryk var at æstetik kommer i to forskellige former. Som en oplevelse og som en erfaring. En æstetisk oplevelse kan være alt muligt sanseligt (noget sanseligt er dog ikke nødvendigvis en æstetisk oplevelse) som at se en solnedgang, eller lugte t...

Vi har fået at vide at vi muligvis ikke drømmer stort nok i vores mission og vision - derfor har vi kiggede på dem igen og kommet frem til følgende udkast. vision: - vi skal fjerne skellet mellem "dem" og "os" - vi vil fjerne "titler" som relatere til samfundets tabere; socialt belastede, etnisk danske osv - alle skal føle sig hjemme her mission: Vores mission er at skabe glade, robuste og rummelige børn, der er klædt på til fremtidens udfordringer. Vi ønsker at den primære dannelse skal foregår igennem leg og nærved. Give 2 sprogede unge samme udgangspunkt som etnisk danske. Få fjernet stigmatiseringen af unge tosproget.

Lederskab i den pædagogiske praksis: Den første dag arbejdede vi med lederskab og lederens rolle. Vi blev introduceres for hvad lederens rolle er i forhold til de forskellige ledelses opgaver, specielt i arbejdet med opstart af ny institution. Det kunne være f.eks. drift, forældresamarbejde og møder med ressourcepersoner, men også institutionens visioner og værdier. Pædagogisk arbejde i dagsinstitution Anden dag arbejdede vi med institutionens indretning bl.a. Små og store rum. Derudover arbejdede vi med måltidspædagogik og forældresamarbejde. Der blev snakket om, at det er godt at have en vision for det pædagogiske måltid. Her skulle vi vælge tre værdier vi ville lægge vægt på i vores institution. Vi valgte fælleskab, madmodig og selvhjulpenhed. Det gode arbejdsliv På tredje dagen arbejdede vi med arbejdsmiljø og ergonomi. Vi snakkede om arbejdsmiljølovgivningen og hvad den indeholder af regler og krav. Derudover arbejdede vi med fysisk- og psykisk arbejdsmiljø. Dette indebære lyd, l...

Onsdag d. 9/4 var vi på besøg i Idrætsbørnehuset ved Globus 1,  en institution med 70% tosprogede børn, for at blive klogere på nogle af de problematikker og løsninger der kunne forefinde sig i en sådanne institution. Besøget startede med en rundvisning i børnehuset. Her bed vi mærke i hvordan "idrætten" var tænkt ind i de enkelte stuer. Der var reb man kunne svinge sig i, klatrevæg og madrasser man kunne tumle på - inde på stuen og ikke i et "motorikrum. Her argumenterede leder Inge Skov for at bevægelse og motorisk stimuli ikke skulle begrænses til et par timer i ugen, men være tilgængelig heledagen, hver dag. Efter rundvisningen havde vi en god snak med Inge Skov, hvor vi kunne komme med spørgsmål og hvor hun kom omkring nogle af de tiltag de har succes med. Et af vores store spørgsmål var hvordan de arbejdede med sprogstimulering: hertil svarede Inge at sproglig stimulering er noget der foregår heletiden og at man som voksen skulle være ekstra opmærksom på at bruge d...

Børn har en naturlig nysgerrighed på krop (både egen og andre), køn, følelser og reproduktion. Barnets seksuelle udvikling følger den øvrige kropslige og psykosocial udvikling, og den medfødte seksualitet kommer således til udtryk på forskellige vis ved forskellige alderstrin og udviklingstrin. WHO skriver at alle børn har ret til seksualitet og have mulighed for en fordomsfri opdragelse. ”Seksualiteten begynder i barndommen. Børn har seksuelle reaktioner allerede fra fødslen. Endda før denne. Masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter hos børn. I de fleste lande lider børn under seksuel undertrykkelse. Omgivelsernes holdning og reaktioner har betydelig indflydelse på barnets seksuelle udvikling, som vil danne baggrund for hvilken grad, der vil kunne opstå seksuelle problemer. Børn har lige som voksne behov for at få støttet deres seksualitet, så de kan blive i stand til at føle glæde som seksuelle individer”. Vi har talt om følgende teorikere i undervisningen: Foucaul...

En familie kan defineres på mange forskellige måder. Et domestisk kriterium definerer en familie som de personer man deler husstand med, men det kan også være blodfællesskab eller en person man er juridisk forbundet til. Bourdieu siger at den psykologiske og følelsesmæssige afgrænsning er utrolig vigtig. I sin bog 'Af praktiske grunde: omkring teorien om menneskelig handlen' beskriver han familien som den kreds af individer, som man nærer pligtige følelser og følelsesmæssige pligter over for. Staten/samfundets definition af familien kan ses i lovgivningen. Det ses blandt andet i arveloven og forældreansvarsloven Det er de to lovgivninger der regulerer familien og eventuelle konflikter i familien. Lovgivningen er bygget op med kernefamilien som model.  Forældreansvarsloven: Hvis man sætter et barn i verdenen, har man nogle forpligtelser overfor barnet (med mindre det bliver bortadopteret). F.eks. At betale børnepenge. Der er ikke nogen lov om at man skal have en følel...