En kuffert historie

Vi startede i går op på vores kuffert projekt, hvor vi skulle besjæle, og producere vores kufferts livshistorie. Overskriften til denne blev "Berejst kuffert mishandlet i cirkus". Historien vil kommer længere nede i oplægget.

I dag har vi arbejdet videre med kuffert projektet, hvor vi i grupper skulle fremfører vores historier for hinanden hver især. Vi skulle øve os i, at være nogle levende fortællere for vores publikum, for at skabe og holde interessen for fortællingen.

Dette skete ved, at vi gentagende gange skulle fremføre vores historie, samtidig med at vi øvede os i at bruge vores kropssprog, mimik, holde øjenkontakt med publikum, stille relaterebare spørgsmål til publikum, og tale i forskellige tonelejer for, at gøre fortællingen mere spændene.

Vi fandt hurtigt ud af, hvor vigtigt det er at holde korte pauser, og ikke bare drøne derudad, men også hvor vigtigt det er, at vi kan vores stof/historie. Det bar lidt præg af, at vi havde meget kort tid til, at finde på historien, og endnu kortere tid til at øve fremførelsen af den. Det fik os også til at indse, at det måske er knapt så vigtigt, at have 1000 små detaljer med, men i stedet for gøre historien lidt mere simpel, skære lidt mere ind til benet, og sørge for kun at få de vigtigste detaljer med.

Berejst kuffert mishandlet i cirkus...

Vores historie starter i en turbulent verden hvor, der var forandringer i luften. 

Vi står på en skillevej mellem en gammel verden, og en ny verden. Året er 1989, og vi befinder os i Svendborg- en ganske hyggelig lille by, hvor solen altid skinner, og folk er glade.                       
I butikken ”De tre vise mænd” står vores kuffert, og kigger længselsfuldt ud ad vinduet. 

Den drømmer om at komme ud og se den store verden. Den vil ud og opleve vinden, og mærke solen. Opleve alt det den har kigget ud på i så lang tid. 

Han blev hurtigt købt af en ung dansk mand ved navn Per, som bare bliver kaldet Per. Per som bare blev kaldt Per, var lige blevet student med et horribelt gennemsnit, så nu ville han ud og opleve verden, og ingen bedre rejse makker end selveste kufferten!
Så Per, som bare blev kaldt Per, tog den nye smukke kuffert med på Interrail, hvor første stop var Berlin (og det var altså Vest Berlin dengang!), her var Per så heldig at han oplevede Murens fald! (så nu var det altså bare Berlin og ikke Vest Berlin!).

Her fra tog Per som bare blev kaldt Per, videre til Prag.

I Prag havde Kufferten og Per, som bare blev kaldt Per, en herlig tid, hvor Kufferten også så Per som bare blev kaldt Per, møde en sød pige. Dog var der en dag i Prag, hvor Per som bare blev kaldt Per, glemte at holde øje med kufferten, og i det øjeblik kom en lille pukkelrygget, kæderygende, ildelugtende sigøjner ved navn Esmeralda Jodavdo, og stjal kufferten. Kufferten kom pludseligt ind i en helt ny verden, for Esmaralda tog nemlig kufferten med i et omrejsende cirkus.
Cirkusset hed ”PETAs mareridt”, og havde rigtig mange dyr. Der var elefanter, chimpanser, myreslugere, sneleoparder og mange flere! Kufferten var egentligt ret glad for sine nye omgivelser til at starte med, den fik en masse nye venner der brugte den til mange forskellige ting. 

Men lykken varede ikke længe, fordi dyrene i Cirkusset var ikke søde mod kufferten. 

Han blev trampet på af en elefant, en sneleopard brugte den som et kradsebræt, og så var der også en episode med en chimpanse, som næsten lagde en lort i kuffertens ene lomme. 

Heldigvis nåede Esmaralda til kuffertens undsætning. PHYYY!!!

Dog kom dagen, hvor Esmaralda i dyb depression, og desperation efter en bajer og en Snickers, måtte se sig nødsaget til at sælge kufferten videre. 7 kr. og en håndbajer var alt hvad den nye ejer havde. Vida hed hun, altså hende den nye ejer af kufferten. En sød lille, og lidt rynket dame. 

Hun havde lige brugt alle sine penge på en togbillet til Danmark, og de 7 kr. og håndbajeren, var alt hvad hun havde tilbage. Men Vida var ikke sådan lige til at slå ud, skønt hun ikke havde flere penge, for nu havde hun nemlig en ny gammel kuffert, og så var hun oveni købet på vej til Danmark. I Danmark ventede en ganske speciel person på hende. Micheal hed han. De var gamle flammer fra år tilbage, engang hvor Micheal besøgte Ungarn. Men lykken var kort, for efter 3 måneder blev Micheal nødt til, at rejse hjem til Danmark igen. Flere år frem i tiden igen, opsøgte han Vida. 

Han var blevet enkemand, og kunne slet ikke få Vida ud af hovedet. Vida pakkede derfor sin nye gamle kuffert, og drog mod Danmark. 

Kufferten hørte om denne dramatiske kærlighedshistorie fra Vida, under deres tur til Danmark. Ja hun kunne faktisk næsten ikke snakke om andet end Micheal.
Da kufferten så Vida og Micheal møde hinanden i lufthavnen, smeltede dens lille hjerte. Den havde ikke set så ren kærlighed siden han så sin tidligere ejer Per, som bare blev kaldt Per, forelske sig i Prag. Vida og Micheal blev gift kort efter deres møde, og Vida flyttede permanent til Danmark. 

Og så var der jo lige bryllupsrejsen. Micheal ville gerne til Italien, men Vida ville på badeferie til Gran Canaria, fordi det havde hun aldrig prøvet før, og Vida fik ofte sin vilje. Så de pakkede badetøj og solcreme i kufferten, fordi den skulle selvfølgelig også med.
Den fik dog desværre ikke meget sol, da de gemte den inde på hotellet det meste af tiden.

Kufferten havde mange gode år med de to turtelduer, men ingenting varer evigt, og Vida blev meget syg af navlekræft (den mest dødelige af dem alle), og døde kort tid efter. 

Micheal der var blevet enkemand for anden gang, døde også selv kort tid efter, af et knust hjerte.
Micheals børn fra sit første ægteskab fik kufferten, men gav den til en genbrugsbutik.                   

I genbrugsbutikken stod den gamle kuffert i hele 3 år, før der atter skete noget nyt. 

Men tiden i genbrug, var ikke uden oplevelser – her lærte den mange gamle ting at kende. 

Blandt andet en gammel stol, der havde stået i venteværelset hos en læge, den havde mange spændende fortællinger om store og små skavanker. Historier var der mange af – og pludselig en dag, kom der 6 søde pædagogstuderende ind ad døren. Og her tænkte kufferten for sig selv ”gad vide hvad livet nu må bringe”?…