Onsdag d. 9/4 var vi på besøg i Idrætsbørnehuset ved Globus 1, en institution med 70% tosprogede børn, for at blive klogere på nogle af de problematikker og løsninger der kunne forefinde sig i en sådanne institution.
Besøget startede med en rundvisning i børnehuset. Her bed vi mærke i hvordan "idrætten" var tænkt ind i de enkelte stuer. Der var reb man kunne svinge sig i, klatrevæg og madrasser man kunne tumle på - inde på stuen og ikke i et "motorikrum. Her argumenterede leder Inge Skov for at bevægelse og motorisk stimuli ikke skulle begrænses til et par timer i ugen, men være tilgængelig heledagen, hver dag.
Efter rundvisningen havde vi en god snak med Inge Skov, hvor vi kunne komme med spørgsmål og hvor hun kom omkring nogle af de tiltag de har succes med.
Et af vores store spørgsmål var hvordan de arbejdede med sprogstimulering: hertil svarede Inge at sproglig stimulering er noget der foregår heletiden og at man som voksen skulle være ekstra opmærksom på at bruge de "rigtige" ord når man omtalte genstande. Fx. hedder det ikke en "voksenstol", men en kontorstol.
Derudover lagde Inge meget fokus på, at være flere voksne sammen med en børnegruppe, da samtaler mellem voksne havde stor værdi for børnenes sprog. Ligeledes var små børnegrupper også værd at stræbe efter, så børnene havde mulighed for at deltage i samtaler under samling og lign.
Udover det sproglige, snakkede vi også en del om forældresamarbejdet. Her nævnte Inge hvordan at de havde stor succes med "Eftermiddags-sjov" et koncept hvor forældrene kunne komme sammen med deres børn. Her ville de blive guidet igennem lege og øvelser, så de kunne få indblik i hvordan en hverdag i børnehaven så ud, lære om værdien af forskellige lege og få inspiration til videre leg i hjemmet. Vi bliver nød til at have i baghovedet, at i disse familier er det ikke givet, at man leger "køkken" eller mor, far og børn fra man er helt lille..
Inge lagde stor vægt på at, når der kunne være sproglige, såvel som kulturelle barrierer, så var det vigtigt at "tænke GØRE, ikke fortælle".
Under opstartssamtalerne lage Inge stor vægt på at få spurgt godt ind til familiernes historie og baggrund, da dette ofte gav en større forståelse. Man skal huske at nogle af disse familie kan være flygtet fra krig eller lign. og derfor har lidt mere med i "baggagen" end de fleste etnisk-danske familier. Herunder kom hun også ind på at de tilbød at 3 månederssamtaler kunne foregå i eget hjem. De trygge rammer, gjorde ofte at samtalerne flød lettere og forældrene slappede mere af.
Herunder vil jeg liste nogle af de andre pointer vi tog med fra besøget:
- Tydeligt kropssprog, både overfor forældre og børn.
- Undgå store fællesrum, da disse ofte indbyder til larm.
- Små stuer - ca. 15 stk på hver
- Venskabsbørnehave, så børnene har mulighed for at spejle sig i etnisk danske børn. Og så de voksne ikke stirre sig blind på egen børnegruppe.
-
Besøget startede med en rundvisning i børnehuset. Her bed vi mærke i hvordan "idrætten" var tænkt ind i de enkelte stuer. Der var reb man kunne svinge sig i, klatrevæg og madrasser man kunne tumle på - inde på stuen og ikke i et "motorikrum. Her argumenterede leder Inge Skov for at bevægelse og motorisk stimuli ikke skulle begrænses til et par timer i ugen, men være tilgængelig heledagen, hver dag.
Efter rundvisningen havde vi en god snak med Inge Skov, hvor vi kunne komme med spørgsmål og hvor hun kom omkring nogle af de tiltag de har succes med.
Et af vores store spørgsmål var hvordan de arbejdede med sprogstimulering: hertil svarede Inge at sproglig stimulering er noget der foregår heletiden og at man som voksen skulle være ekstra opmærksom på at bruge de "rigtige" ord når man omtalte genstande. Fx. hedder det ikke en "voksenstol", men en kontorstol.
Derudover lagde Inge meget fokus på, at være flere voksne sammen med en børnegruppe, da samtaler mellem voksne havde stor værdi for børnenes sprog. Ligeledes var små børnegrupper også værd at stræbe efter, så børnene havde mulighed for at deltage i samtaler under samling og lign.
Udover det sproglige, snakkede vi også en del om forældresamarbejdet. Her nævnte Inge hvordan at de havde stor succes med "Eftermiddags-sjov" et koncept hvor forældrene kunne komme sammen med deres børn. Her ville de blive guidet igennem lege og øvelser, så de kunne få indblik i hvordan en hverdag i børnehaven så ud, lære om værdien af forskellige lege og få inspiration til videre leg i hjemmet. Vi bliver nød til at have i baghovedet, at i disse familier er det ikke givet, at man leger "køkken" eller mor, far og børn fra man er helt lille..
Inge lagde stor vægt på at, når der kunne være sproglige, såvel som kulturelle barrierer, så var det vigtigt at "tænke GØRE, ikke fortælle".
Under opstartssamtalerne lage Inge stor vægt på at få spurgt godt ind til familiernes historie og baggrund, da dette ofte gav en større forståelse. Man skal huske at nogle af disse familie kan være flygtet fra krig eller lign. og derfor har lidt mere med i "baggagen" end de fleste etnisk-danske familier. Herunder kom hun også ind på at de tilbød at 3 månederssamtaler kunne foregå i eget hjem. De trygge rammer, gjorde ofte at samtalerne flød lettere og forældrene slappede mere af.
Herunder vil jeg liste nogle af de andre pointer vi tog med fra besøget:
- Tydeligt kropssprog, både overfor forældre og børn.
- Undgå store fællesrum, da disse ofte indbyder til larm.
- Små stuer - ca. 15 stk på hver
- Venskabsbørnehave, så børnene har mulighed for at spejle sig i etnisk danske børn. Og så de voksne ikke stirre sig blind på egen børnegruppe.
-
Comments
Post a Comment