Anerkendelse

D. 19-03-2019 havde vi om anerkendelse. Ud fra to artikler (På vej i en anerkendende retning og Problematiseringen af forståelsen af anerkendelse) skrevet af Berit Bae snakkede vi om hendes tilgang til begrebet anerkendelse. Berit Bae sætter ud for at lave en undersøgelse hvor hun vil kigge på sammenspillet imellem pædagog og barn. I sin analyse og fortolkning af dagligdagens samspils-episoder tog hun udgangspunkt i Schibbyes dialektiske forståelse af relationer. I artiklen snakker Bae om at anerkendelse i dialogen giver plads til børnenes oplevelser og dermed bliver situationen åbnet for fortolkning. Pædagogen skal være bevidst om sit kropssprog ellers er der ifølge Berit Bae fare for at pædagogen fortolkning dominerer. Berit snakker meget om gensidigt ligeværd som hun kalder for en subjekt-subjekt relation. Berit Bae’s håb med undersøgelsen er at gøre pædagoger mere reflekterende i forhold til, hvordan børns egne perspektiver og erfaringer kan blive anerkendt i praksis.

I børnehaven er relationerne imellem børn og voksne af meget kort varighed. Det er derfor meget vigtigt at være i stand til at fange de øjeblikke – at være tilstede i nuet og ikke bekymre sig om mål længere fremme i hverdagen. Praktisk eksempel fra en af Berit Bae’s artikler: Pædagogen har en aktivitet med en lille børnegruppe. De skal snart spise, hvilket begynder at fylde i pædagogens bevidsthed - Hun tænker på tiden, tøjet der skal tages af, der skal ryddes op på stuen, de skal vaske hænder og er der mad nok til alle - også dem med særlig kost. I dette eksempel tænker pædagogen på alle de andre arbejdsopgaver der skal laves og derfor glemmer at være til stede i nuet.


"Anerkendelse er ikke noget, du giver til andre - det er et menneskesyn" (Bae i Liberg & Smidt, 2009)

· At være anerkendende er en proces - ikke en tilstand - og er ikke et mål, der endegyldigt kan nås. Vi fejler hele tiden i vores forsøg.

· Enhver har ret til sin egen oplevelse!

· Den voksne skal turde møde og yde modstand på en ikke autoritær måde!



Berit pointere at meningen med undersøgelsen ikke var at lave en didaktisk model eller et pædagogisk system, men blot at lede opmærksomheden mod det interessante i det almindelige, der er særligt knyttet i sammenspilsepisoder imellem børn og pædagoger.

Det giver rigtig god mening at bruge noget af den viden, som vi har fået af artiklerne i vores projekt. F.eks. i en travl hverdag har man ikke meget tid med børnene og derfor er det vigtigt at opkvalificere den måde vi agere med børnene, så de får det bedste udbytte ud af situationen. En anden vigtig ting man kan drage over i projektet, er at man som pædagog skal forholde sig kritisk og reflektere over egen praksis. Det er vigtigt at sige at dette er noget som skal øves, så det til sidst bliver gjort uden at tænke over det.

Skrevet af: Michael Miav