Skip to main content

Familieformer



En familie kan defineres på mange forskellige måder. Et domestisk kriterium definerer en familie som de personer man deler husstand med, men det kan også være blodfællesskab eller en person man er juridisk forbundet til. Bourdieu siger at den psykologiske og følelsesmæssige afgrænsning er utrolig vigtig. I sin bog 'Af praktiske grunde: omkring teorien om menneskelig handlen' beskriver han familien som den kreds af individer, som man nærer pligtige følelser og følelsesmæssige pligter over for.

Staten/samfundets definition af familien kan ses i lovgivningen.
  • Det ses blandt andet i arveloven og forældreansvarsloven
  • Det er de to lovgivninger der regulerer familien og eventuelle konflikter i familien.
  • Lovgivningen er bygget op med kernefamilien som model. 

Forældreansvarsloven: Hvis man sætter et barn i verdenen, har man nogle forpligtelser overfor barnet (med mindre det bliver bortadopteret). F.eks. At betale børnepenge. Der er ikke nogen lov om at man skal have en følelsesmæssig relation til sit barn. Man har retten til ikke at se sit barn hvis det er det man ønsker.

Slægtskab er for nogle individer meget vigtig og for andre mindre vigtigt. Vores slægtskab opløses som regel når man bliver ældre fx man kan have haft et godt forhold til et familiemedlem som barn, men når man så bliver ældre, ændres forholdet.

Schneider siger:
  •  Slægtskab er en kulturel opfindelse
  • Den er bundet sammen af blod, samleje og kærlighed, det er vores socialisering og kultur der gør at vi ser på slægtskab som vi gør.
    Før i tiden fik man mange børn, men i dag får gennemsnittet færre børn, så man får en større følelsesmæssig relation til barnet. 
  • For at få samfundet til at fungere er det vigtigt at skabe alliancerne igennem slægtskab.

I et slægtskab er der to slags kærlighed:
  • Den mellem forældre og børn, søskende indbyrdes
  • Den mellem ægtefæller (I gamle dage var det mere normalt at man blev sammen, ikke pga. kærlighed, men fordi at det ikke var accepteret at gå fra hinanden)
  • Der stilles store krav og forventninger til ægteskabet: En partner skal både være en ven, sparringspartner, forældre, kærester mm.
4 familietyper:

Svingdørsfamilien
Den moderne svage familie:
  • Frihed til egne interesser og behov
  • Samvær spiller en lille rolle
  • Familiemedlemmerne er minimale og man forsøger ofte at undgå hinanden
Tema familien
Den moderne stærke familie:
  • Balance
  • Fælleskab
  • Individualitet
    Stærke familietraditioner, interesse i børnenes interesser, sammenværd
Det sociale akvarium
Tilbringer tid sammen uden aktivitet:
  • Faste rutiner og tidsrytmer
  • Svømmefredligt rundt mellem hinanden 
Den patriarkalske familie
Den traditionelle stærke familie:
  • Bedst for familien
  • Ingen diskussion
  • Hierarki
Per Schultz Jørgensen siger: "Danskerne er blevet mere tolerante over for de mange varianter af familien, og i dag bliver de færreste set ned på, hvis de vælger en familiestruktur, der eksperimenterer med den gængse form. Ikke alle steder i verden har man samme afslappede forhold til familiestrukturen. Især i religiøse lande afviger folk sjældent fra de traditionelle familiemønstre”


I vores arbejde med projektet kan det hjælpe os til at forstå de forskellige familier. Da vores børn kommer fra en helt anden kulturel baggrund end dansk, er det et godt redskab til vores fremtidige arbejde.

Skrevet af: Michael Miav

Comments

Popular posts from this blog

Vision / mission udkast 4

Efter en festlig aften, hvor vi arbejdede på gruppefælleskabet, mødte vi ind på VIA kl.7 til en god omgang morgenmad og endnu en omgang omkring vores vision/mission. Først fandt vi frem til vores værdier, som alt skal være bygget op omkring: - Glade børn - Leg - Fællesskab - Kultur - Bæredygtighed Efterfølgende kom vi frem til følgende: Vision: Vi vil give vores børn stjernestunder og tætte relationer, der skal fylde dem op med næstekærlighed, selvværd og livsduelighed. Mission: Vores mission er at skabe en institution med bæredygtige rammer, hvor fokus på små sejre i hverdagen skal være med til at styrke børnenes selvværd, sociale kompetencer og derved deres trivsel. Ved at fokusere på barnets ressourcer igennem leg, nærvær og anerkendelse, danner vi grundlag for sproglig udvikling og skole parathed. Skrevet ind af S'netten

På besøg i Idrætsbørnehuset v/Globus1

Onsdag d. 9/4 var vi på besøg i Idrætsbørnehuset ved Globus 1,  en institution med 70% tosprogede børn, for at blive klogere på nogle af de problematikker og løsninger der kunne forefinde sig i en sådanne institution. Besøget startede med en rundvisning i børnehuset. Her bed vi mærke i hvordan "idrætten" var tænkt ind i de enkelte stuer. Der var reb man kunne svinge sig i, klatrevæg og madrasser man kunne tumle på - inde på stuen og ikke i et "motorikrum. Her argumenterede leder Inge Skov for at bevægelse og motorisk stimuli ikke skulle begrænses til et par timer i ugen, men være tilgængelig heledagen, hver dag. Efter rundvisningen havde vi en god snak med Inge Skov, hvor vi kunne komme med spørgsmål og hvor hun kom omkring nogle af de tiltag de har succes med. Et af vores store spørgsmål var hvordan de arbejdede med sprogstimulering: hertil svarede Inge at sproglig stimulering er noget der foregår heletiden og at man som voksen skulle være ekstra opmærksom på at bruge d...

kuffertprojekt - oplukning af muligheder

Så kom dagen hvor vi skulle arbejde med at realisere vores idéer for vores kuffert. Dette skulle ske ved hjælp af flere øvelser, som alle havde til formål at få os til at tænke kreativt og skabe nye idéer. Øvelse 1: Brainstorming I denne øvelse skulle vi komme på så mange idéer som muligt, indenfor 15min. Alle disse idéer skulle ned på hver deres post-it. Her handlede det om kvantitet i stedet for kvalitet. Formålet er at nå de skjulte, anderleders og uventede idéer. Humøret var højt og vi fik frembragt rigtige mange fine og forskellige idéer indenfor rigtig mange forskellige emmer. Tror vi kom op på omkring 80-100 forskellige idéer så alt i alt en succes, da vi virkelig kom vidt omkring i emmer. Herefter skulle vi koge antallet ned, hvilket også foregik rigtigt fint. Vi opdelte alle sedlerne i temaer først og talte derefter om hvert tema. Vi fandt frem til en håndfuld post-its, som vi kunne se en masse potentiale i, både i dette projekt men også videre i vores kommende daginstitut...