Panthera-Uncia

I forbindelse med vores arbejde med livshistorier, har vi været omkring Bourdieus og hans begreber om Habitus og Kapital, da det har stor betydning for livshistorien. Habitus er en opsamling af livserfaringer, som danner grundlag for individets nutidige handlinger. Det er et system af vedvarende omflyttelige dispositioner, men også kropslige, da vi handler ud fra hvad der føles rigtigt, eller per automatik, hvilken er fremtrædende når   socialt betydningsfulde valg skal tages. Ligeledes har hans 3 begreber om kapital også stor betydning. Økonomisk kapital - Materielle resurser der har været til rådighed gennem opvæksten. Kulturel kapital - Indbefatter finkulturelle færdigheder, normer og værdier, og viden om opførsel, som er vigtig for, at individet kan begå sig i de højere kredse. social kapital -   Henviser til de resurser man har i kraft af de mennesker, som man omgås med, eller ved medlemskab af mere specifikke grupper. ...

D. 19-03-2019 havde vi om anerkendelse. Ud fra to artikler (På vej i en anerkendende retning og Problematiseringen af forståelsen af anerkendelse) skrevet af Berit Bae snakkede vi om hendes tilgang til begrebet anerkendelse. Berit Bae sætter ud for at lave en undersøgelse hvor hun vil kigge på sammenspillet imellem pædagog og barn. I sin analyse og fortolkning af dagligdagens samspils-episoder tog hun udgangspunkt i Schibbyes dialektiske forståelse af relationer. I artiklen snakker Bae om at anerkendelse i dialogen giver plads til børnenes oplevelser og dermed bliver situationen åbnet for fortolkning. Pædagogen skal være bevidst om sit kropssprog ellers er der ifølge Berit Bae fare for at pædagogen fortolkning dominerer. Berit snakker meget om gensidigt ligeværd som hun kalder for en subjekt-subjekt relation. Berit Bae’s håb med undersøgelsen er at gøre pædagoger mere reflekterende i forhold til, hvordan børns egne perspektiver og erfaringer kan blive anerkendt i praksis. I børneha...

Vi har fået følgende beskrivelse af "vores" institution, som vi skal arbejde udfra: 0-6 års aldersintegreret institution. Institutionen er placeret i et boligsocialt område, med rigtig mange familier af anden etnisk herkomst end dansk. Der er ingen danske børn i institutionen. Der er en stor legeplads til institutionen. Institutionen får ekstra ressourcer til sprogstimulering. Børnetal: i alt 67 0-2 år 27 3-6 år 40 Særlig forhold: De boligsociale og etniske udfordringer i børnegruppen gør at der er tilført ekstra ressourcer. Åbningstider: mandag til fredag 06.30-17.00, fredag 06.30-16.30 Ud fra disse ting har vi fundet frem til følgende vision og mission: Vision:  Vores vision er at reducere skellet mellem "os" og "dem". Mission: Vores vision er at skabe glade, robuste og rummelige børn, der er klædt på til fremtiden udfordringer. Vi ønsker at den primære dannelse skal foregå igennem leg og nærved. Målgruppe: 0-6 årige Flersproget børn - sproglig udf...

I dette afsnit skriver vi om leg og børns legekultur. Vi afgrænser kultur til kunstneriske og andre symbolsk æstetiske produkter. Leg er fundamentalt for mennesket. Leg er frivillig, det er til stede for egen skyld. Målet med legen er legen. Den er kreativ, uproduktiv, rummer ingen analyse. Leg er muligheden for selvforglemmelse og tab af selvkontrol. En leg kræver ingen forudsætninger. Når de legende og legen smelter sammen, er legen en succes. Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone er meget relevant i denne kontekst. Denne zone er forskellen på det, barnet selv kan klare og det, barnet behøver hjælp til af andre. I denne zone ligger barnets udviklingspotentiale. Barnet er i leg altid længere fremme end sit aldersmæssige gennemsnit og længere fremme end sin egen almindelige daglige adfærd. I legen er det ligesom et hoved højere end sig selv. Legen ”træner” barnet til at handle ud fra ideer og forestillinger i stedet for at være bundet af den konkrete situation. Barnets vilj...

Livshistorie er en subjektiv fortælling. Den fortæller vigtige begivenheder og elementer i en borgers liv. Den afspejler, hvilke værdier borgeren har lagt vægt på, og hvilke udfordringer der var væsentlige at overvinde. Livshistorier fortæller nødvendigvis ikke om sandheden, men de skaber bro mellem det vi er og det vi gerne vil være. Når vi fortæller om fortiden, taler vi ud fra et nutidigt perspektiv, altså hvem vi er og hvilken situation vi befinder os i. Det vil sige, at vi rekonstruerer vores erindringer og tilpasser dem til den vi er nu og den vi sidder overfor. Det at vi fortæller vores livshistorier giver os mulighed for at reflektere, bearbejde og til at se vores egne ressourcer. I arbejdet med livshistorier er vi kommet ind på Bowlbys fire tilknytningsteorier: det trygt tilknyttede barn, utryg undgående tilknytning, ambivalent tilknytning og de desorganiseret tilknyttede. Så har vi arbejdet med Tom Kitwood, der siger, at der er fem ting der skal være tilstede for, at et men...

I dette opslag vil vi gennemgå de vigtigste punkter fra vores undervisning om identitet og hvordan vi kan drage nytte af denne viden i vores videre arbejde med vores institution. Identitet der det der definerer os og adskiller os fra andre, men er noget vi skaber med andre. Vores identitet hviler i storetræk på vores selvopfattelse og andres opfattelse af hvem vi er. I undervisningen om identitet har vi været inde på 2 forskellige identitetsformer. Nemlig kontekstuel identitet og kerneidentitet. Kontekstuel-identitet , forstås som hvem man er i forhold til sine omgivelser, relationer og egen opfattelse. Herunder fremgår vigtigheden af dominerende og identitetsskabende historier. Her vil det give god mening at inddrage teori om livshistorie, såvel som Bourdieus tanker om habitus. Kerne-identitet er mere en psykoanalytisk tilgang til identitet, hvor der er fokus på, kollektiv-, social-, personlig-, og jeg-identitet. Altså at der er forskel identitetsopfattelsen alt efter kontek...

A.S Neill er en pædagogisk tænker, vi blev introduceret til under vores forløb med forskellige pædagogiske tænkere. De forskellige arbejdsgrupper blev hver tildelt en pædagogisk tænker, hvor vores arbejdsgruppe blev tildelt netop A.S Neill. A. S Neills primære værdier i forhold til pædagogik og indlæring har stort fokus på at børn skal have total frihed og selvstyre til både at kunne lege så meget de vil og lærer så meget de vil. Dette synspunkt gjorde at Neill mente at den traditionelle skole var sammensat total bagvendt. Den traditionelle skole krævede at børnene skulle indrettes efter skolen, Neill ville have en skole der var indrettet efter børnene. Dette kulminerede i han startede Summerhill skolen, hvor disse principper var gældende, børnene måtte selv bestemme hvornår de ville til skoletimer. Børnene havde lige demokratisk ret med de voksne til at bestemme regler på skolen osv. Gennem vores arbejde med Neill har vi taget nogle af hans vigtige pointer med os. Dette er bl.a...